Smøring af nav er en meget vigtig form for vedligeholdelse, som både forlængerer levetiden på dine nav og er med til at dine hjul ruller bedre. Nogle navproducenter smører ikke deres nav tilstrækkeligt, derfor er det i visse tilfælde en god ide, at smøre dine nav også når de er helt nye.

Værktøj:

Videoen nedenfor er lavet til Shimanonav, men samme princip gælder for de fleste cykelnav med løse kugler.

En fedtpistol koster lidt penge men det er en fantastisk nem månde at dosere fedt på og den kan bla. også bruges når du smører styrfittings.

Fedtpistol til smøring af nav

01 Undlad at tage kuglerne helt ud af kuglelejet – Den dovne løsning

Du behøver ikke nødvendigvis, at tage kuglerne helt ud, hvis der ikke umiddelbart er en masse skidt i lejet. Sørg for at løsne konusen nogle milimeter og læg noget nyt fedt ind i lejet med fedtpistolen. Det kan også gøres med en lille skruetrækker, men så risikerer du at kuglerne hænger fast på skruetrækkernen, så det anbefaler jeg ikke.

02 Spænding af konus

Når lejet er smurt og samlet igen, så skal der spændes kontra med de to kunusnøgler. Det er ikke altid den er der først gang men forsøg et par gange indtil akslen kører uden slør og samtidg ikke for stramt. Den klassiske metode er at stramme de to konuser til så der ikke er slør i navet og derefter holde konusnøgle nr. 13 i fast position og kun spænde med konusnøgle nr. 17. Det er sådan det vises i videoen. Min erfaring er dog, at konusen altid flytter sig lidt og jeg skal gentage det mange gange.

Jeg gør det modsatte af forklaringen i videoen ved spænding af konus. Det betyder, at jeg strammer både den inderste og yderste konus til, så akslen altså kører lidt stramt. Derefter holder jeg min konusnøgle nr. 17 i fast position og bevæger kun konus nr. 13 – det vil altså sige at jeg LØSNER den inderste konus, så den spændes ud mod den yderste konus.

03 Slidte nav

Er dine nav af ældre dato og dermed slidte, så kan det betyde at kuglerne i kuglelejet samt lejeskålene også er slidt. Derfor kan du ikke få navet eller lejet til at køre helt perfekt. Jeg plejer at kompensere ved at spænde navet op med en lille smule slør, da jeg hellere vil have lidt slør end at navet kører for stramt. På en gammel bycykel kan de fleste ikke mærke det alligevel og alternativet kan være et købe et helt nyt nav eller hjul, som kan være en dyr affære.

 

Du kan forsøge dig med at skifte kuglerne og flere butikker sælger løse kugler til kuglelejer – du skal blot kende størrelsen på de gamle kugler og de kan du måle ud med en skydelære.

God fornøjelse 🙂