Justering af slør i styrfittings

Slør i dine styrfittings kan være meget skadeligt for lejerne og det er ubehageligt at køre med, fordi cyklen ikke er helt stabil. Man kan opleve rystelser når der køres stærkt og kan især mærke det ved nedbremsninger. Lær her at løse problemet…

 

Værktøj:

Det varierer fra mærke til mærke, om boltene på frempinden er str. 4 eller 5

Løsn først den øverste bolt, som spænder topcappen, og dermed også spænder styrfittings sammen. Det er denne bolt, du fjerne slør med, og det er egentlig topcappens eneste funktion.

Løsning af topcappen

Løsn dernæst skiftevis boltene på frempinden, så frempinden sidder forholdsvist løst på forgaflens stilk.

Løsning af bolte på frempinden

Tjek for slør ved at placere cyklens forhjul mod en væg. Cyklen skubbes ind mod væggen. Hvis der er slør i styrfittings, vil der være bevægelse i lejerne, og hele cyklen “rokker” lidt frem og tilbage.

Tjek for slør

Spænding af topcappen:
Spænd umbrachoskruen på topcappen 1/8 omgang ad gangen, indtil sløret er væk. Sørg for at løfte forhjulet og dreje på styret, for at undersøge om styrfittings er spændt for meget.

Når sløret er væk og lejerne kører godt, spændes boltene på frempinden skiftevis. Brug helst en momentnøgle og følg producentens anvisninger i forhold til spænding af boltene. Det er helt normalt at boltene på frempinden kun skal spændes med 5-10 Nm.

Spænding af boltene på frempinden

Relevante guides: