Jeg vil her vise, hvordan man skifter dæk og komme med et par råd, som gør det lidt nemmere at få dækket af og på. Sørg for jævnligt at efterse dine dæk for småsten og tjek lufttrykket mindst ugentligt. Sørg desuden for at vælge dæk efter de forhold, du kører under.
Værktøj:
- 2 dækjern i plastic eller dæktang
- dæk
- talkum/baby pudder
Dæktang
En dæktang er et fantastisk alternativ til dækjern, hvor du slipper for at komme i kontakt med selve slangen og risikiere at punktere den. Den kan også være en stor fordel hvis dækket er meget stramt.
I visse tilfælde kan man selv få dækket af uden brug af dækjern, det gælder oftest ved mountainbike dæk men også ved visse landevejs dæk.
Hvis dækket sidder godt på, så bruge dækjern og altid af plastic, da dækjern af metal både laver mærker i fælgen og lettere kan klemme slangen i dækket, så der kommer hul.
Brug det ene dækjern til at krænge dækket helt af imens det andet dækjern sidder i klemme i dækket.
Slangen tages ud efter at dækket er løsnet fra fælgen og dækket tages af, hvorefter det nye dæk gøres klart.
Sæt første den ene side af det nye dæk på og kom derefter lidt talkum i dækket. Talkum nedsætter friktionen mellem dæk og slange, hvilket giver bedre køreegenskaber og længere holdbarhed af slangen.
Pump lidt luft i slangen, der er dermed mindre risiko for, at slangen klemmes fast mellem dækket og fælgens kant.
Klem dækket på med hænderne så vidt det er muligt og brug kun dækjern til sidst. Start med at sætte dækket på ved ventilen og sørg for at ventilen sidder så lige som muligt.
Vær opmærksom på ikke at klemme slangen med dækjernet. Ved visse dæktyper kan man næsten ikke undgå at klemme slangen lidt mellem dæk og fælg, men det betyder ikke nødvendigvis at der går hul på slangen.
Pumpning af dæk:
Det kan være en god ide først at pumpe dækket lidt op, for derefter at massere dækket hele vejen rundt, så det kommer til at sidde helt perfekt. Visse dæk popper på plads med det samme, når de pumpes op til det rigtige tryk. Det står som oftest på dækkets side, hvad der anbefales af dæktryk.