I denne guide lærer du at montere Speedplay klamper og hvilke ting man skal være opmærksom på. Speedplay klamperne monteret i to trin og een af fordelene ved klamperne er, at de giver dig flere justeringsmuligheder end andre klamper.
Montering af baseplate og shims
Først monteres Baseplaten og det kræver at du finder de rigtige “shims” der passer til din sko. Det kan du gøre på Speedplays hjemmeside.
Du skal bruge de sorte skruer med det store hoved på 5 x 8 mm og der er 3 skruer til hver baseplate. Skruerne skal monteres med et moment på 2,5Nm. Når skruerne er monterede kan du bruge linealen til at sikre dig, at baseplaten er helt plan.
Montering af den gule klampe
Herefter monteres den gule klampe med fjederen og hertil skal du bruge de sorte skruer med det lille hoved der er 4 x 11 mm. Een af fordelene ved speedplay er netop at du kan monteret forskellige shims, hvis din benlængde er forskellige.
Klamperne er forskellige og der står henholdsvis “right” og “left” på den gule del af klampen. Skruerne skal monteres med et moment på 2,5Nm og det sikrer at klampens metalplade ikke spænder for hårdt mod fjederen. Skruerne er oftet leveret med blå loctite når de er nye og ved brugte skruer kan du med fordel give dem en dråbe ny loctite inden montering.
Klampens fjeder smøres af og til med tør kædeolie, som er et glimrende alternativ til “Speedplay olie” der bruges på videoen.
Nye pedaler
Når dine Speedplay klamper er helt nyt så kan du med fordel klikke ud og ind af pedalerne 20-30 gange uden at cyklen er i bevægelse. Det gør at pedalen slides til og glider lidt lettere – de kan godt være temmelig stramme de første par gange du klikke ud!
Sadlen skal ned
Speedplay pedaler har en lavere “stack height” end mange andre pedaler, så har du konverteret til Speedplay fra et andet brand, så kan du forvente at skulle justere din saddelpind lidt ned.
Justering
Speedplay Zero har mulighed for at justere på “hæl ind” og “hæl ud” så du selv kan bestemme, hvor meget bevægelighed skoen har på pedalen.
Nedenfor kan du se videoer med installering af de pedaler med walkable cleats som er den nyeste standard