Montering af klamper til Look pedaler

Look klamperne er vel nok de mest brugte og denne type klampe bruges også meget ofte til spinning cykler. Læg dog mærke til at Look både har den almindelige røde klampe og en anden model som hedder Keo.

Den almindelige røde klampe og Keo klampen er nemlig ikke kompatibel med de samme pedaler. De billigste modeller er oftest til den røde model klamper. hvor de dyrere modeller oftest er Keo.

Værktøj:

Værktøj til montering af look klamper

Brug den gamle sko til at sammenligne med og placer klamperne samme sted på de nye sko. Hvis du ikke har gamle sko at sammenligne med, så placer klamperne i midten og så kan du bruge denne placering som udgangspunkt.

Klampen lægges på skoen

Metalskiverne lægges i klamperne. Plasticlampen er blød og derfor bruges skiver af metal, som forhindrer at skruerne borer sig ned i plasticen.

Smør skruerne med fedt, så de er lettere af løsne og ikke ruster, da der godt kan trænge vand ind i skoen, hvis man kører i fugtigt vejr.

Metalskiverne lægges i

Spænd skruerne til, der anbefales ca. 5-10 Nm. Spænd dine klamper efter ofte, det er så irriterende, når de falder af på en cykeltur…

Skruerne spændes

Lav til sidst en sammenligning af skoene for at sikre at klamperne sidder ens på begge sko.

Sammenlign skoene