Lapning af cykel

En punktering er noget det fleste kommer ud for og jeg vil påstå at ingen bryder sig om at lappe en cykel. Det behøver dog ikke være så slemt – læs med, så skal du få et par gratis tricks…

Du kan nemlig ikke længere få lappet din cykel hos cykelhandleren og har ikke kunnet det siden 2010. Årsagen er at den lim man bruger til selve lapperne er giftig at indånde, så sørg for at have god udluftning eller lap din cykel udenfor.

Er du i tvivl om hvordan man får slangen ud af dækket og monterer den igen, så brug guiden skift af cykeldæk

Værktøj:

Pump slangen godt op

Luk først luften ud af dækket, hvis dækket ikke allerede er helt fladt – tag dækket af og tag slangen helt ud.
Tag pumpen og pump slangen godt op, så kan hullet ofte findes og du kan høre hvor luften fiser ud.

Cykelpumpe der pumper en cykelslange

Hullet i slangen findes

Kan hullet ikke findes ved denne metode, brug da en balje med vand. Slangen kommes ned i baljen og du kan se, hvor der kommer bobler ud af slangen. Tør derefter slangen af og marker hullet i slangen med kuglepennen, så du kan huske hvor det er.

Cykelslange i balje med vand

kuglepen tegner på cykelslange

Slib med sandpapir

Slib området hvor hullet er med sandpapiret. Det er vigtigt at sandpapiret ikke er for groft, da slangen derfor godt kan blive ødelagt.
Find en lap som passer i størrelsen. Jeg synes det er lettest at håndtere små lapper, da huller i cykelslanger ofte ikke er særlig store.

sandpapir på cykelslange

Lim

Kom lim på slangen i det område, hvor lappen skal sidde og mængden af lim skal naturligvis passe til størrelsen på lappen. Sørg kun for at komme et tyndt lag lim på og lad det tørre i ca. 60 sekunder inden du sætter lappen på.

Lim på cykelslange

Pres herefter lappen fast mod limen og sørg for at klemme godt til. Dækjernet kan presses hen over lappen for at klemme eventuelle luftbobler væk. Det anbefales at lappen påføres tryk i et helt minut og lappen skal derefter sidde fast.

dækjern presser ned på cykellap

Fjern ikke plastic

Jeg undgår helst at fjerne det plastic som sidder på lappen for ikke at risikere at lappen også trækkes af når plasticen fjernes.
Pump lidt luft i slangen og monter slangen i dækket. Brug evt. talkum i dækket, da talkum nedsætter friktionen mellem dæk og slange, hvilket giver bedre køreegenskaber og længere holdbarhed af slangen.

Dækket kan nu pumpes helt op og den hurtigttørrende lim holder lappen fast – hvis du er heldig.

Cykelslange med lap på

Den nemme løsning… det kunne også hedde den dovne løsning, køb en ny slange og kassere den gamle.