Det kan være frygtelig irriterende, at høre på skivebremser der piver og hyler. Dette kan både skyldes, at selve skiven er skæv eller det kan blot skyldes at kaliberen skal indstilles. Få nedenstående en hurtig vejledning i både at stille og rense de hydrauliske skivebremser på din cykel.
Se vores video om justering af skivebremser
Værktøj:
- Unbrachonøgle nr. 5
Først
Kontroller at skivebremsens skive sidder godt fast på navet og spænd de bolte der holder rotoren efter.
Den nye model af bremser
Start med at løsne begge bolte på skivebremsen så meget at bremsekaliberen kan bevæges fra side til side med hånden.
Hold bremsegrebet inde så bremsen griber fast om rotoren og hold grebet inde.
Spænd begge skivebremsens bolte imens bremsegrebet holdes inde – bremsen er hermed med til at justere sig selv. Sørg for ikke at spænde boltene alt for meget, da bremsen godt kan bevæge sig ud af justering, hvis man overstrammer.
Det kan godt være lidt svært at få bremsen til at fungere perfekt første gang. Udfør da hele manøvren igen.
Den manuelle version
Det er ikke altid at ovennævnte metode virker perfekt og det kan der være mange grunde til. Vælg i stedet den manuelle justering af skivebremser som beskrives her:
Du skal løsne boltene som ovenfor, så bremsekaliberen kan bevæges fra side til side med hånden. Du skal herefter kigge ned mellem bremseklodserne og selve bremseskiven. Dernæst skal du sørge for at der er lige meget afstand mellem bremseklodserne og bremseskiven på begge sider, imens boltene spændes med unbrakonøglen. Det kan være nødvendigt at holde lidt imod på kaliberen mens boltene spændes og justere dem et par gange.
Guide til justering af skivebremser – Den gamle model
De fleste nyere skivebremser er lavet således at man blot løsner de 2 unbrakobolte som bremsen er spændt med og derefter kan justere kaliberen. Er din skivebremse af en ældre variant, så skal du bruge nogle meget tynde afstandsskiver, som kan købes hos de fleste cykelhandlere. Disse spacers sættes ind mellem bremsekaliberen og beslaget på cyklen. Det gør at skivebremsen justeres en lille smule tættere på bremsens rotor.
Omvendt fjernes spacers, hvis man vi have bremsekaliberen justeret væk fra rotoren.
Skivebremser hyler
1) Rens rotoren/skiven på skivebremsen
Bremseskiven kan renses for bremsestøv med isopropylalkohol. Isopropylalkohol renser rotoren for både fedt og snavs. Det kan også anvendes, hvis bremser bleedes og der ved et uheld kommer olie på skiven.
2) Rens af olie på bremseklodserne
Der findes to forskellige cowboytricks til at fjerne olie på bremseklodser. Man kan enten rense klodserne med bremserens og det virker bedst hvis væsken får lov til at virke i nogle timer eller natten over. Alternativt kan man overhælde klodserne med husholdningssprit og derefter antænde spritten og så brændes olien på klodserne væk.
Jeg har forsøgt mig med begge dele og har set den bedste effekt med bremserens, men har du travlt så virker spritten med det samme, hvor bremserens skal ligge natten over for det bedste resultat.
3) Udskift bremseklodserne
I visse tilfælde så virker ovenstående ikke og der er kun een ting at gøre – køb et sæt nye klodser.
Fejlsøgning
- Test af stemplerne i kaliberen er rene og kører godt
- Test efter slør i navet
- Test af boltene på skiven er spændt godt til (Brug Locktite 243)
- Test om skiven er skæv – ret den op med dit værktøj til retning af skivebremser
Opretning af bremseskive
Unior lave et smart værktøj, som man både kan rette skiver op med og presse stemplerne ud når man bleeder bremserne. Du kan alternativt også bruge en skiftenøgle.
Processen er meget simpel:
- Find stedet hvor skiven går imod bremseklodsen
- Marker stedet/området med en tousch
- Ret bremseskiven op med dit værktøj ved at bøje skiven kontra
- Bøj ikke for meget i starten og test løbende den er blevet lige
Her kan du se de andre guides om bremser