Hjælp! min cykel knirker…

Der er i mine ører ikke noget værre end når cykel knirker og kommer med en uønsket lyd. Det kan nemlig være svært at høre, om cyklen blot knirker eller om det er et problem som i sidste ende kan være farligt. Jeg tror ikke helt på ”Hvis det knirker, så holder det” – find her en guide til at diagnostisere de fleste knirkelyde….

Det er nogle gange muligt at høre hvor lyden kommer fra og så er det jo nemt at gå lige efter problemet. Knirkelyde kommer ofte fordi cyklen ikke er smurt eller har fået nok fedt i de forskellige samlinger og på cyklens mange bolte. Sjovt nok kan vand også hjælpe og man kan opleve at cyklen knirken holder op efter en gang regn men derfor vil jeg stadig anbefale at smøre den og knirkelydene kommer ofte tilbage.

Nedenfor nævnes nogle af de mest almindelige grunde til at man kan opleve knirkelyde fra en cykel.

Værktøj:

Værktøj

Sadelpind og sadelbolt

TIP – Marker først din saddelhøjde med et stykke tape eller afmål saddelhøjden, så du kan huske dette mål.

Aluminium:
Løsn sadelpinden og tag den helt op. Giv saddelpinden godt med fedt og smør desuden bolten som sidder på saddelstrammeren.

Carbon:
Det er mit indtryk at carbon ikke knirker så ofte som aluminium. Har du både carbonramme og carbon saddelpind, så gør som beskrevet ovenfor, men brug en fedt specielt til kulfiber på saddelpinden og almindeligt fedt på bolten til saddelspændet. Carbonfedt indeholder små kugler/korn som nedsætter friktion, da man ikke må spænde en carbonsaddelpind med særlig meget moment.

TIP – Brug en momentnøgle når du spænde en carbon saddelpind, så du ikke overspænder og beskadiger saddelpinden.

Smøring af saddelpind

smøring af en saddelbolt med cykelfedt

Klingebolte

Afmonter dine klingebolte og giv dem fedt – klingeboltene er ganske ofte en årsag til knirken

TIP – Kører du med klingebolte af aluminium, så sørg for at spænde dem efter ofte, da aluminium er blødere end stål og derfor kræver lidt ekstra opmærksomhed.

Smøring af klingebolte

Pedaler

Afmonter dine pedaler og giv dem fedt.

Se hvordan du afmonterer dine pedaler her

Smøring af saddel

Sadel

Prøv evt. først at dryppe sadlens stel (rails) der hvor den er monteret på saddelpinden. Påfør olie på alle de bolte sadlen er monteret med. Det er naturligvis optimalt at tage sadlen helt af og give både sadlens stel og alle bolte fedt! Husk at vaske den godt ren inden du går igang med at smøre.

Forskifter

Dryp forskifterens bevægelige dele med olie og giv også spændbolten en dråbe olie. Dette virker i de fleste tilfælde, men det kan være nødvendigt at afmontere forskifteren og give bolten olie.

Smøring af forskifter

Bagskifter

Smør de bevægelig dele ligesom på forskifteren så friktion nedsættes.

Drop

Afmonter baghjulet og kontroller at droppet sidder ordentligt fast og ikke kan bevæge sig, da bagskifteren dermed også kan bevæge sig. Gør boltene godt rene, helst med isopropylalkohol og giv dem et åar dråber med locktite 243 skruesikring inden du monterer dem igen.

Kranksæt

Det første du skal gøre er ganske simpelt lige at spænde dit kranksæt efter, da det godt kan knirke når det ikke er spændt tilstrækkeligt.

Spænding af kranksæt

Krankboks

Det kan godt være krankboksen der knirker og så skal den enten spændes efter eller afmonteres og have fedt.Se et link til afmontering af krankboxen her

Hele cyklen

Der findes en allround metode, så man meget hurtigt kan gå igennem hele cyklen.  Brug din universal olie og gå igang med at smøre alle bolte og samlinger på cyklen. Undgå at der kommer olie på fælgenes bremseflader, bremseklodser og skiverne på skivebremserne. Virker denne metode ikke, så må du gennemgå de enkelte dele på cyklen som beskrevet ovenfor.

Relevante links: